Fotograf Camilla Hey

På job 5 dage i Grønland ved Kangerlussuaq / Sdr. Strømfjord.

Smagen af Grønland

Grønland er mere end strabadserende Siriuspatrulje og kronprins, teltovernatning i 40 minusgrader og dåsemad. Det er også hygge inden døre, nordlys, hundeslæde og vandretur på indlandsisen, hvalcarpaccio og moskusoksesteg. Uden at det vælter budgettet kan du på en fem-dages tur til Kangerlussuaq få stikprøver af de oplevelser, Grønland byder på. Som du kan vende tilbage til og uddybe.

Af Lise Dakinah
Foto: Camilla Hey

Det ligner riller på en sandbund, bare lidt mere på kryds og tværs og nuancerne er blå, turkise og hvide. Sermersuaq betyder indlandsis på grønlandsk, og et øjeblik, hvor skyerne er blæst væk, kan jeg se det fantastiske massiv ud gennem flyvinduet. Rillerne er 50 meter dybe gletcherspalter, og jeg får kriller i maven ved tanken om, at jeg de næste dage skal ud og gå på den tre kilometer tykke indlandsis, suse af sted ud over den bundfrosne fjord både med hundeslæde og snescooter og gå ture på det fjeld, der er næsten lige så gammelt som moder jord.
Verdens største ø kan nås på fire og en halv time fra København, og vi lander på vestkysten i Kangerlussuaq, det tidligere Søndre Strømfjord. Området er en nedlagt amerikansk militærbase og ”Old Camp”, som vi skal bo i, er en samling rødmalede træbarakker cirka en kilometer uden for byen. Stedet er indrettet som vandrerhjem og oser ikke ligefrem af femstjernet hotel. Spartansk indrettet med mormormøbler fra firserne og fælles badeværelse med brusetider skiftevis for mænd og kvinder. Men det er pænt rent, og fra at se det som et slidt hotel den første dag må jeg i løbet af de næste dage give de andre ret. Det er hyggeligere at kunne diskutere sine oplevelser og få gode råd fra dem, der tidligere er blevet bidt af en gal grønlandshund end at sidde alene på et hotelværelse nede i Kangerlussuaq og se fjernsyn.
Hotel eller vandrerhjem - den første nat glemmer jeg aldrig. Jeg vågner halvvejs, vender mig og flytter rundt på dynen. Og vågner helt op som lyn fra en klar himmel. Oven over og under min dyne er der fyldt med små gule streger, der kommer i glimt, forsvinder og dukker op et andet sted. Hjælp, det lyner på mig. Men ingen knitrende lyd og ingen rap over fingrene, som jeg kun kender alt for godt hjemmefra, når jeg i jogging sko stikker nøglen i bilen. Bare en masse udladninger af statisk elektricitet i Grønlands meget tørre luft.
Det bliver til leg og min helt store aftenunderholdning de næste dage – at slukke lyset, krænge det uldne og syntetiske tøj af, holde det ud i strakt arm og se de gule flash. Wow.
Over morgenkaffen diskuterer vi ivrigt nattens hede oplevelser, og Inge-Lise supplerer: ”Da jeg trak min silkenatkjole af i morges, skreg jeg til min mand: ”Det brænder, der går ild i natkjolen!”.
Det er også Inge-Lise, der råder mig til at bruge balsam i håret. Det øverste lag står direkte op i luften. Jeg har uden held prøvet at vandkæmme parykken, men det er åbenbart balsam, der skal til. Godt at dele erfaringer med de andre medrejsende. Og skønt, at alle er lige så ivrige som mig over at opleve naturens vilde og helt uvirkelige vidundere i Grønland.

Klædt på til lejligheden
”Der er nordlys, der er nordlys”, gjalder en stemme ned af gangen på vandrerhjemmet. Vi har tidligere på aftnen været ude og spejde efter det grønne lys i den kulsorte grønlandske nat med masser af stjerner. Uden held. Nu er kokken 23, og hoveddøren smækker ivrigt efter folk, der skynder sig ud.
Så det er på med vanten, men jeg hører ikke til de hurtigste, når den store bunke af tøj skal på, hver gang kulden kalder. Måske kan det fås lidt mere funktionelt, men at købe nyt tøj til mange tusinde kroner før jeg ved, om Grønland er sagen, det er ikke mig. Derfor er det meste af min udendørs garderobe lånte fjer fra venner og familie.
Først to par lange underhylere, det ene par er Mariannes, så et par tykke skibukser, størrelse 42, venligst udlånt af Lars. Hertil en langærmet undertrøje, en ditto T-shirt, en ulden sweater og en fleecetrøje. Og så min søns dunjakke - lidt for stor - men til gengæld en Hugo Boss. På med to par uldsokker, de store støvler og så færdig. Nåh nej, halstørklæde, hue og to par vanter. Det er en Michelin mand, der vralter ned af gangen, men nu kan de 29 minusgrader uden for bare komme an.
Hele himlen er ét bevægeligt, grønt gardin, der ser ud, som om det blafrer i vinden helt oppe fra og helt ned til jorden. Det er så stort og så vildt – som om jeg er på en anden planet. Her i Grønland er himlen ofte mørkegrøn, men nordlys kan også være andre farver, og på et tidspunkt aner jeg en rødlig nuance. Grønlænderne siger, at nordlys, det er guderne, der spiller fodbold med et hvalroskranie. Det skal der nu fantasi til at forestille sig, lige som når en kvinde fra Hong Kong, der står ved siden af mig, fortæller, at hun er kommet for at blive fertil. I Taiwan og Hong Kong tror mange, at nordlys øger muligheden for at blive gravid. Derfor er der ofte asiatiske kvinder på besøg i Old Camp.

På kanten af isen
Næste dag står der indlandsis på menuen. Vi kører af sted i de mærkeligste, rektangulære hvide busser. Hjulene er megahøje, og der er vinduer hele vejen hen ad langsiden, så vi kan kigge ud på fjeldet, på marehalm og sand langs fjorden, på to rener, der løber graciøst og danser ballet i slow motion, og på Russel gletcheren i det fjerne, der lyser op i turkis, så alle i bussen siger: naaajj hvor smukt.
Vores buschauffør og guide hedder Tage. Han kommer fra Jylland og har en kortærmet T-shirt på til trods for de 21 minusgrader. Han snakker som et tærskeværk, men det er fint nok, for han har masser af humor og rigtig meget viden om Grønland og fortæller om det farlige kviksand der nede ved fjorden, om bisonokserne, der står og ser dumme og fredelige ud, men det skal man ikke lade sig narre af, om de elleve grantræer, der blev plantet for mange år siden, i håbet om at få lidt skov, men stadigvæk kun er elleve grantræer på en meters penge.
Bussen stopper, vi skal ud og rundt om nogle klipper til fods. Og lige som at træde over en dørtærskel, står vi pludselig på indlandsisen. Foran, lige frem og til begge sider er der hvid, blå og turkis is, med en blå himmel oven over så langt øjet rækker, og jeg føler mig uendelig lille. Det er som i eventyrerne, hvor man træder ind i en hel anden verden, og selv om vi er omkring ti personer, larmer stilheden rigtig højt.
Vi går ud over uendeligheden, og senere sætter jeg mig op på en mindre højderyg og ruller og glider på bagen ned af bakken. Bare Lars’ skibukser holder.

Sukkertoppen - langt væk
Jeg tager selvfølgelig ikke hjem fra Grønland uden at prøve en slædetur ud over isen i rasende fart, trukket af halsende grønlandske hunde. Mine betænkeligheder om at ryge af i svinget og at mine kinder fryser til istapper bliver dygtigt gjort til skamme.
Michelinmanden kommer på banen igen, denne gang med en tyk sælskindsdragt ud over alt det andet. Og selv om slæden ind i mellem tager til i fart, er der ingen fare for at rutche af. Jeg slipper mit krampagtige tag i slædens sider og nyder en fantastisk udsigt ud over den dybfrosne Kangerlussuaq fjord, der ligner et postkort fra Grønland. Solen skinner og hundene halser af sted, bliver viklet ind i hinandens snore, men har åbenbart et system og en rangorden, der får dem til at trække hen på plads igen uden at komme i klammeri med naboen. Luften er krystalklar, og vores slædefører Henrik Fleicher fortæller, at de bjerge, der ser ud til at være fem kilometer væk, i virkeligheden er 80 kilometer fra os. Sukkertoppen står i horisonten, selv om bjerget er 200 kilometer længere sydpå.

Roklubbens hemmeligheder
Tilbage i Old Camp er der hvisken i krogene. Det er i aften, vi får den helt store overraskelse i Roklubbens restaurant.
Man kan vælge selv at lave mad på vandrerhjemmet, og som mange gør, spise i Roklubben, der ligger ved Lake Ferguson. Her regerer køkkenchef Kim Ernst, og i aften har han i den grad rullet sig ud med en 23 retters buffet. Jeg kunne forsværge nogensinde at sætte tænder i mit yndlingsdyr, men hans hvalcarpaccio rullet sammen om pesto er ubeskrivelig lækker. Det samme er hans grønlandske specialiteter - tørret hellefisk, tørret sæl, moskusokse på tre måder, kammuslinger i citronsauce og grønlandske rejer. Jeg har aldrig smagt rejer, der er så suveræne, og jeg triller med besvær ud i containerbussen. Alene den fantastiske buffet i Roklubben er en grønlandstur værd.
Næste morgen er der afgang, min moskusoksesteg skal hentes i butikken ved lufthavnen, inden det røde fly letter. Jeg synker ned i flysædet og gør status.
Det har været fem dage, sprængfyldt med oplevelser og indtryk, der kan samles som perler på en snor. Moskusoksesafarien var lidt skuffende, jeg havde forventet, at stå ansigt til ansigt med de kæmpe store uldtotter men måtte nøjes med fem store brune sten langt væk i kikkerten. Men det er jo vilde moskusokser, og de skal have en chance mere for at møde mig. Jeg vil også gerne tilbage på en slædetur, der varer en hel dag, en lang gåtur ud over indlandsisen, med en overnatning der ude – måske - og plads i min grønlandske kalender til flere gåture på et 3,8 milliarder år gammelt fjeld. Jeg vil gerne have mere af Grønland ind under huden.
Hjælp - jeg er blevet bidt af en gal grønlænderhund.

SIDEHISTORIE
Grønland overvælder
Cathrine Frederiksen og hendes bedste veninde Kristine Larsen, begge 19 år og fra Skælskør, tog en hurtig beslutning om en fem-dages tur til Kangerlussuaq. Og det har de ikke fortrudt.
- Da vi kom ud af flyveren, var det første, vi sagde til hinanden: hvad sker der i næsen? Kulden fik næseborene til at trække sig sammen, siger Cathrine og griner.
Ellers har de to svært ved at sige, hvad der var den bedste oplevelse.
- Men det er nok indlandsisen. Især roen, stilheden og de uberørte vidder var overvældende, og det føltes som om, vi var de første mennesker, der var der.
Cathrine og Kristine havde selvfølgelig gjort sig tanker om indlandsisen og snakket om den, men synes at oplevelsen er svær at forklare andre.
- Det samme gælder nordlyset – en fantastisk oplevelse. Vi prøvede at tage fotos af det, men det kan man faktisk ikke. Der mangler noget. Man er nødt til at tage herop og have følelserne med i spil. Det er fantastisk, at naturen er i stand til at skabe noget så flot, siger Kristine, og tilføjer:
- Og så at vågne om morgnen og kigge ud af vinduet og se et fjeld, der har været der næsten fra jordens begyndelse, det er heller ikke til at fatte.
De to veninder var glade for at bo i Old Camp – noget efterskole over det, hvor man kan diskutere oplevelserne med de andre. De købte ind i det lokale supermarked og lavede selv mad.
- Der er kun i Grønland, man kan opleve indlandsisen og nordlyset så flot, og vi har snakket om at tage herop igen om ikke så længe. Vi vil simpelthen opleve mere. Og prøve en snescooter, som vi ikke nåede denne gang, fastslår de begge.

Shopping
Køb endelig noget lækkert moskusoksekød og rensdyrkød med hjem. Du kan bestille på kontoret i Old Camp, så bliver det vakuumpakket og frosset ned og er klar til afhentning i forretningen ”Brædtet”, der ligger lige ved lufthavnen.
Moskusoksekød som steaks på ca. 400 g. pr stk. koster 85 kroner pr. kilo, en culottesteg omkring 230 kr. pr kg., et stykke inderlår på ca. 1 kg koster 200 kr. Et kilo rensdyrkød koster fra 60-90 kr. pr kilo.
På Old Camp sælger de Grønlands bedste moskusokseuld. Den er forarbejdet i Peru, hvor indianerne har stor erfaring med lamauld. Tråden er tyndt spundet, fordi ulden er op til 20 gange mere varm end fåreuld. Et nøgle med 50 gram koster 395 kroner.

BOKS
Rundt om Grønland
Erik den Røde sejlede over fra Island og landede i Sydgrønland for lidt over 1000 år siden. Det var om sommeren, og han kaldte stedet Grænlendi, fordi der var grønt og frodigt.
Inuitterne eller grønlænderne kalder deres land for Inuit Nunaat, som betyder menneskenes land.
Alting i Grønland er ekstremt. De ældste fjelde i verden er dannet deroppe, næsten samtidigt med jordens tilblivelse for fire milliarder år siden.
På grønlandsk er der over 100 ord for sne og omkring 30 for is. Indlandsisen er nogle steder over 3.000 meter tyk, og der er så meget af den, at alle seks milliarder mennesker på jorden kan få et stykke hver på 80 x 80 x 80 kubikmeter.
Ingen andre steder i verden har man fundet så mange spor efter fossile fortidsuhyrer.
Prøver fra en af de ældste klipper i Grønland viser sandsynligvis spor efter en form for alge og dermed det hidtil ældste tegn af liv på jorden.
Indlandsisen på Grønland er fyldt med flyvrag.

Rundt om Kangerlussuaq
Man tager ikke til Kangerlussuaq for byens skyld men for at nyde den fantastiske natur. Som tidligere amerikansk militærbase, består byen hovedsageligt af nogle store boligblokke, der ligner containere, som er malet i rødt, gult og blåt. Kangerlussuaq betyder Den store fjord, og området har aldrig været en bygd, men nu bygges der træhuse i grønlandsk stil langs med fjorden. Byen har omkring 550 indbyggere, og der er offentlig swimming pool, fitnesscenter og bowling. Skal du en tur i byen, er baren i lufthavnsbygningen det mest interessante sted at hænge ud.
På opslagstavlen hos købmanden tæt ved Old Camp, kan du være heldig at se et opslag om kaffemik i et privat hjem. Alle er inviteret, og det er en hyggelig måde at møde grønlændere og deres skikke på.
På kirkegården graver man gravene om sommeren, fordi jorden er for frossen om vinteren. Man regner ud, hvor mange der dør i løbet af det næste år.
Kangerlussuaq har fastlandsklima og temperaturen svinger fra + 20 om sommeren til minus 35 grader om vinteren. I februar og marts står solen op og går ned på samme tid som i Danmark, og temperaturen ligger mellem minus 15 og 25.

Faktaboks
Femina rejste med Grønlandseksperten, der arrangerer individuelle og grupperejser til Kangerlussuaq og andre steder i Grønland samt ture med skib langs kysten. Sæsonen løber fra februar til midten af november. Priserne starter ved 4.995 kroner for fem dage i februar. Læs mere på: www.groenlandseksperten.dk

Hundeslædetur

Var på en fantastik hundeslædetur med 10–12 logrende hundeder trække en henover fjordisen. Men meget smuk tur med et imponerende landskab. Man låne varmt sælskindstøj til turen - hvilket giver billedet en ekstra karakter.

Faks om de Grønlandshund: En Grønlandhund er en stor hunderace - type slædehund. Det menes at den stammer fra hunde, der har fulgt menneskene ved indvandringen til Grønland fra det nordlige Canada. Racen antages at den oprindelig er opstået i egnene omkring Ladoga i det nordvestlige Rusland eller det centrale Sibirien engang i stenalderen.

En typiske slædehund er meget hårdfør og udholdende, den kan tåle sult i lang perioder, den er intelligent og har lært at lystre slædeførerens pisk og kommandoer. Kendetegn er at ører er opretstående, buskede kinder og tuder som en ulv, hvor ulvehylet er en stimulans for sammenholdet i spandet og dettes territoriehævdelse.

Slædehunden står endnu så nær ulven, at kun frygten for pisken får den til at lystre. Står den over for vildt, fortrænges al dressur til fordel for det oprindelige jagtinstinkt. Ingen slædehund ville således drømme om at forsvare sin herre mod angreb, og den holder kun til omkring hans hus fordi den fodres, som regel en gang om dagen eller hver anden dag.

Slædehunden er stadig vigtig i Grønland i kommunerne fra Sisimiut og nordpå samt i Østgrønland, hvor der er forbud mod indførsel af fremmede hunderacer. I disse kommuner er hundeslæden om vinteren fortsat et vigtigt transportmiddel for fangerne i forbindelse med jagt fiskeri. Her bruges havisen som transportvej, hvor slæden trækkes af et spand på fra otte og op til 12, 14 og i enkelte tilfælde 16 og 18 hunde i vifteform, med en snor fra hver hund til slæden. Samtidig bruges hunden under jagt på isbjørn til at indhente og standse bjørnen. Nogle fangere sælens åndehuller i isen og sælhi under sneen og træner desuden deres hunde til at opspore

Det anslås, at der i Grønland i dag findes omkring 25.000 slædehunde. I hele deres nuværende udbredelsesområde i Arktis har de været anvendt som trækhunde, bærehunde, jagthunde og i nogen grad som vagthund mod ulv, jærv og bjørn. I Sibirien har den desuden været brugt ved vogtning af rener.

Et grønlandsk slædespand er en fasttømret enhed, hvor basen er spandets ubestridte fører og herre. Mistes denne, opstår der oftest voldsomme og langvarige slagsmål, indtil en anden han får tilkæmpet førerpladsen. Et spand består overvejende af hanner med højst en eller to tæver.

Den grønlandske slædehund henregnes til den gruppe af hunde, der sammenfattes under betegnelsen polarspidser. Til denne hører samojedespids, den østsibiriske spids, Alaska-eskimohunden og den canadisk-grønlandske eskimohund. Polarspidshundene er nært beslægtede med de nordiske spidser, fx samehunden og elghunden. Disse er alle store dyr med kraftige lemmer, spids snude og oprette ører. Gruppen anses for at omfatte de mest oprindelige hundetyper.

Indlandsisen

Nordlyset kan ses, når solvinden er kraftigere end normalt med store

elektriske partikler mod jorden. Fællesbetegnelsen for sydlys og nordlys er polarlys (aurora polaris). udladninger, der slynger elektrisk ladede Partiklerne afbø

jes af jordens magnetfelt og spiralerer frem og tilbage mellem jordens syd- og nordpol. Med tiden taber de kinetisk energi bl.a. ved at anslå atmosfærens atomer. Når atmosfærens atomer afgiver energien igen ved emission udsender de stråling, bl.a. i form af synligt lys.

Iltatomer giver syd- og nordlyset de grønne og røde farver, mens f.eks. nitrogen giver blå og violet. Nordlysets farve bestemmes af hvor kraftige de elektrisk ladede partikler er, da der skal forskellig energimængde til at lade et iltatom i forhold til et nitrogenatom.

I den nordiske mytologi har nordlys en helt speciel funktion. Aserne byggede et gærde omkring Midgård for at beskytte menneskene mod jætterne. Dette gærde blev som resten af verden bygget af urjætten Ymers døde krop. Gærdet blev bygget af hans øjenvipper og ses af og til langt mod nord som lyse striber på himlen - også kaldet nordlys.

Grønland (grønlandsk: Kalaallit Nunaat; Menneskenes land) er Jordens største ø. Geografisk hører Grønland til det nordamerikanske kontinent, men geopolitisk til Europa.

Grønland er ligesom Færøerne en del af det danske rige og indgår i det danske rigsfællesskab.

Grønland var frem til 5. juni 1953 en dansk kolo

ni. Ved ændringen af den danske grundlov 5. juni 1953 fik øen status som et dansk amt. Efter en folkeafstemning i 1978 fik Grønland hjemmestyre med virkning fra 1. maj 1979. På samme vis stemte grønlænderne i 2008 ja til selvstyre. Selvstyret indebærer at grønlænderne påtager sig ansvaret for hvornår de sidste kompetenceområder skal overtages af grønlænderne. Det er på samme måde meningen at bloktilskuddet på over 3 mia. kr per år fra Danmark skal udfases.

Hovedstaden er Nuuk (Godthåb).

Maden i Grønland

Traditionel grønlandsk mad
Nem og enkel tilberedning
Traditionel grønlandsk mad består af årstidens råvarer tilberedt nemt og enkelt. En meget klassisk spise er en supperet, kaldet ’suaasat’, der laves på fisk, fugl eller kød fra sæl, hval eller rensdyr. Suppen er fed og nærende. Den grønlandske suppe tilsættes lige nok ris til at jævne suppen samt løg og kartofler. Ingen andre krydderier end salt og peber giver suppen det sidste pift, og så er der serveret til alle munde er mætte. Tassa mamaq! – det betyder ”Det smager godt” på grønlandsk.

Opskrifter på Grønlandsk mad